Følelsesmæssig ubalance – er ofte et spørgsmål om manglende overskud hos barnet.

Muligvis fordi barnet bruger for mange ressourcer og energi på ting, der ikke burde koste ressourcer for barnet. Ubalancer i sanseapparatet og aktive primære reflekser er ofte en del af problemet.

Vi har modtaget denne fine historie fra en familie som har været i gang med et individuelt sansemotorisk træningsforløb, og som gennem sansemotorisk træning fik hjælp til bedre trivsel. Tak for at dele jeres historie!

 

I juni 2021 tog vi kontakt til Majken, da vores søn var motorisk urolig, havde mange nedsmeltninger, manglende overskud og en kort lunte – og i visse sociale sammenhænge oplevede vi en udadreagerende og selvdestruktiv adfærd, hvor det var nødvendigt at mandsopdække ham eller give ham mange pauser fra selskabet.

Ved første undersøgelse fandt Majken ubalance i 2-3 primære sanser, som kunne være årsagen til ovenstående problematikker.

Vi fik et program på 5-6 øvelser, som vi skulle lave med ham 5 dage i ugen. Vi var desværre hurtige om at frygte, at det ville blive en udfordring at få det gennemført.

Vi fandt hurtigt ud af at gøre det hele til en leg, og efter blot 10 træningsdage oplevede vi en kæmpe forskel i hans adfærd.

Nu har vi snart været i gang i et halvt år, og nu oplever vi egentlig bare en helt normal 3-årig med en tilpas mængde frækhed og krudt i bagen.

Vi frygter ikke længere at tage til sociale arrangementer eller få gæster på besøg. Et KÆMPE stort tak til Majken for at give vores søn og vores familie trivsel tilbage!“

Læs mere om følelsesmæssig ubalance.

Læs mere om individuelle sansemotoriske undersøgelser og træning.