Giv flere børn de bedste muligheder for leg i en sikker krop, hvor mod og tro på egne evner vokser – og samtidig skabe et arbejdsliv med mening
Du elsker sikkert allerede dit fag – og det er måske er det mødet med børnene og familierne, der giver dig energi.
Men måske har du også oplevet, at rammerne ikke altid giver plads til at bruge din faglighed, sådan som du ved, den gør den største forskel.
Hos Sanse Motorik tror vi på, at alle børn fortjener en tryg begyndelse, hvor motorik, leg, læring og trivsel vokser frem.
Vi ved, at en sansemotorisk indsats kan skabe mere ro, større trivsel og nye muligheder – ikke kun for barnet, men for hele familien. Derfor arbejder vi hver dag for at gøre den sansemotoriske tilgang tilgængelig for flere børn og familier i hele Danmark.
Det kan vi ikke gøre alene.
Derfor leder vi efter fagpersoner, som har lyst til at være en del af vores fællesskab og være med til at bringe Sanse Motoriks faglighed ud til endnu flere familier.
Vi søger lige nu franchisetager og klinikejer til Aarhus, Aalborg og Esbjerg

Et arbejdsliv med plads til faglighed og drømme
Hos Sanse Motorik bliver du selvstændig klinikejer – men aldrig alene.
Du får friheden til at skabe din egen hverdag og bygge din klinik op i dit eget tempo, samtidig med at du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med sparring, uddannelse og et gennemprøvet koncept i ryggen.
Vi ønsker ikke, at du skal bruge din energi på at opfinde alting selv.
Vi ønsker, at du kan bruge din energi dér, hvor den gør den største forskel – hos børnene og deres familier.
Måske kan du genkende dig selv
Måske har du aldrig forestillet dig, at du skulle blive franchisetager. Det havde flere af vores nuværende klinikejere heller ikke. Men hvis du kan genkende dig selv i ønsket om at:
- Du brænder for børns udvikling og trivsel.
- Du tror på, at trygge relationer er fundamentet for udvikling.
- Du drømmer om at arbejde med børn og forældre i øjenhøjde.
- Du ønsker mere faglig frihed, mere nærvær og en hverdag, hvor du kan gøre en forskel – uden at stå alene.
– så vil vi meget gerne fortælle dig mere om, hvordan det er at blive en del af Sanse Motorik. Du behøver ikke vælge mellem frihed og fællesskab
Tryghed, nærvær, relation og leg er kernebegreber i vores tilgang til sansemotorikken!
Hvem er du
- Du er uddannet ergoterapeut, sundhedsplejerske, pædagog, lærer, fysioterapeut, terapeut eller anden relevant faglig baggrund.
- Du kan beskrives som rummelig, imødekommende og kærlig overfor både børn og forældre.
- Du har muligvis allerede en uddannelse indenfor det sansemotoriske område.
- Du har indgående viden om børn og unges motoriske udvikling.
- Du trives med at være selvstændig og er bevidst om ansvaret og den selvdisciplin, det kræver.
- Du er engageret i dit arbejde og har lyst til at være kreativ, uhøjtidelig og bruge dit indre legebarn i samvær med børn og forældre.
- Du er lidt af en menneskekender, har en god situationsfornemmelse og brænder for at skabe tillidsfulde og trygge relationer med børn og forældre.
Du drømmer om:
- At arbejde sansemotorisk med børn, unge og deres forældre
- At kunne give den tid og ro, der skal til for at skabe positiv forandring for barnet og familien
- At blive selvstændig, i et allerede veletableret og stærkt koncept
- At blive selvstændig, men samtidig have et stærkt kollega fællesskab
- At blive selvstændig, men uden alt for meget af “det administrative”, så du kan bruge min tid og energi på det, der er vigtigt for dig.
- Et hverdagsliv, med stor grad af selvstændighed og fleksibilitet, således familie- og arbejdsliv er i balance.
Hvad betyder det at være franchisetager ved Sanse Motorik®-det bedste til dit barn
Som franchisetager i Sanse Motorik ApS har du ansvaret for din egen klinik under navnet: “Sanse Motorik® – det bedste til dit barn”.
Du har 100% ejerskab af din egen klinik og står selv for den daglige drift, omsætning, omkostninger og markedsføring af din klinik – men vi har et køreklart set-up til dig, vejledning og sparring.
Som franchisetager bliver du en del af et stærkt koncept, hvor du aldrig er alene. Alle franchisetagere indgår i et fælles samarbejde klinikkerne imellem.
Vi sætter fagligheden meget højt og videreudvikler hele tiden vores kerneydelser, blandt andet gennem fællesmøder, temadage samt relevante kurser og seminarer.
Kerneydelsen hos Sanse Motorik er individuel sansemotoriske forløb
SpædbarnsMotorik, BabyKærtegn, TumleMotorik og andre hold for alle børn i alderen 0 til 6 år.
Som franchisetager får du:
- Etablering af fuldt udstyret klinik.
- Uddannelse som Sansemotorisk konsulent v/Sanse Motorik® – det bedste til dit barn.
- Gennemarbejdet og veldokumenterede forløbs programmer og arbejdsmetoder
- Udarbejdede virksomhedsstrategier, kommunikationsplaner, SoMe indsatser mv.
- Stor frihed til selvstændigt at planlægge dit eget arbejdsliv og fokusområde indenfor konceptet.
- Muligheden for at være selvstændig og samtidig være en del af et team med kompetente og dygtige kollegaer.
Etablering
Som franchisetager ejer du selv din forretning og står derfor overordnet selv med ansvaret for udviklingen af din klinik fra etablering til åbning. Du er selvfølgelig ikke alene – vi står til rådighed og guider dig igennem hele processen.
Vi er aktivt deltagende både i etableringen og markedsføringen af din klinik og støtter dig i, at du kommer godt fra start.
Økonomi
Derudover betaler du en fast franchiseafgift, der ikke er indtægtsbestemt.
Til gengæld får du et stærkt varemærke lige fra første dag, hjælp til opstart, sparring og vejledning i at nå dine mål. Men ikke mindst bliver din klinik eksponeret gennem fælles markedsføring.
Markedsføring
Konceptet er skabt gennem stærke kerneydelser og fælles markedsføring.
Du bliver en del af vores markedsføringsindsats, blandt andet via vores hjemmeside www.sansemotorik.net. Du får samtidig din egne sociale platforme, som Facebook og Instagram.
Du har selv ansvaret for din lokale markedsføring gennem både netværk, sociale og trykte medier.
Send en motiveret ansøgning med CV og referencer til Mette Drescher Jensen på mdj@sansemotorik.NET
Husk at nævne:
- hvor i landet du kommer fra.
- hvorfor du gerne vil have din egen klinik
- hvorfor konceptet “Sanse Motorik® – det bedste til dit barn” tiltaler dig
- hvilke tanker har gjort dig vedr. koncept, erfaring og det at være selvstændig
Læs mere på www.sansemotorik.NET og følg os på FB @sansemotorik og Instagram @mitsansemotorik
Ser frem til at modtage din ansøgning!
Bedst hilsner
Mette Drescher Jensen

